Cykelturisme sikrer godkendt sæson for campingpladser
På Stubbekøbing Camping regner man med en god - eller i hvert fald - en mellem sæson. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Igen i år har der været mange cykelturister i Bregninge og Stubbekøbing.
Der er udsigt til, at de to campingpladser, som ligger på Østfalster, får en god sæson.
Sådan er meldingen fra Stubbekøbing Camping og fra Falster Familie Camping i Bregninge.
Det er blandt andet mange cykelturister og folk i autocampere, der er med til at trække besøgstallet på de to pladser i vejret.
God eller mellem
På Stubbekøbing Camping er Benny Sydel foreløbig tilfreds med sæsonen.
- Vi har haft en god juli i stil med 2022. Nu afgør vejret i august, om vi får en god eller bare en mellem sæson, som han siger til Folketidende.
Pladsen, der ligger lige ned til Grønsund, har igen i år haft mange udenlandske turister.
De er kommet dels på cykel, dels i autocampere, og de tager typisk en enkelt overnatning.
- Til gengæld har vi ikke haft så mange danskere, som er her i flere dage med deres campingvogne, siger Benny Sydel.
Vejret afgør det.
Benny Sydel, Stubbekøbing Camping
Blandet publikum
På Falster Familie Camping i Bregninge er publikummet mere blandet.
- Vi har både gæster med campingvogne og autocampere, cykelturister med telte og folk i hytterne, fortæller Merete Hansen.
Hun regner dog med, at antallet af gæster på pladsen i Bregninge bliver en lille smule mindre, end det var i fjor.
- Men det tegner da til at blive en OK sæson, er Merete Hansen ret sikker på.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker