Damefrokost udsolgt på et minut
Døllefjelde Marked 2018. Damefrokost. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Det gik stærkt fredag morgen, da Døllefjelde-Musse marked solgte billetter til årets damefrokost.
På kun et enkelt minut blev de 1299 billetter til årets damefrokost på Døllefjelde-Musse Marked udsolgt.
- Det gik som sædvanligt lynhurtigt og vores system holdt til belastningen, fortæller formanden for markedet Leif Chortzen.
- Der dukkede dog enkelte billetter op i systemet igen klokken 8.09 og klokken 8.16, som givetvis er fordi der har været fejl på købernes kort eller lignende, siger formanden. Men 8.26 var også de returnerede billetter i systemet solgt.
Han kan afvise, at der er billethajer, som har storindkøbt af de eftertragtede billetter. Kun to personer har købt det maksimale antal billetter pr køber, nemlig 45 stk. De fleste salg ligger på mellem en og ti billetter pr køb.
Også billetter til herrefrokosten på markedet i bededagsferien i maj blev sat til salg fredag morgen.
- Der er helt, som det plejer, ikke solgt så mange af de 270 billetter fredag morgen.
- Herrerne er altid lidt langsommere med at komme i gang med køb af billetterne, men der plejer at være udsolgt, når vi når lidt hen på foråret, siger Leif Chortzen.
Armbånd som giver adgang til de to frokoster bliver udsendt sammen med bordplan i uge 17.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde