Husejere kan komme til at betale for, at kommunernes ansatte bekæmper bjørneklo på privat grund, hvis husejeren ikke har fulgt kommunens påbud.
Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets handlingsplan mod 14 invasive arter. Planen træder 1. juli i kraft. Den omfatter 12 planter og 2 dyr, som er fremmede arter i Danmark.
De omfattes af et handelsforbud for kæmpebjørneklo, galizisk sumpkrebs og bisamrotten og de andre invasive arter.
Kommunerne bruger 18,5 millioner kroner årligt på at udrydde kæmpebjørneklo, oplyser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
- Derfor glæder det mig, at vi nu ændrer loven, så det bliver en mulighed for alle kommuner at bekæmpe kæmpebjørneklo på privat grund på borgernes regning, hvis lodsejere ikke efterkommer kommunens påbud, siger han.
Annonce
Miljø- og Fødevareministeriet har revideret planen fra 2008 om invasive arter. De kan overføre sygdomme til mennesker og give udgifter med tab af afgrøder eller ødelægge samfundets infrastruktur.
I 2014 enedes EU-landene om at bekæmpe arter, som er problematiske i flere lande. Derfor må arterne på EU's dødsliste ikke handles og skal udryddes. Men Danmark gør en særlig indsats mod visse arter, påpeger Esben Lunde Larsen.
- Der er peget på 14 arter, som er problematiske i Danmark, som jeg ønsker et handelsforbud imod for at sikre, at den store indsats, vi lægger i at bekæmpe eksempelvis rynket rose i naturen, ikke undermineres af, at man samtidig kan købe dem i planteskoler. Det er sund fornuft, siger ministeren.
Danskerne kan indberette invasive arter på portalen www.invasive-arter.dk. Så kan myndighederne tegne et danmarkskort over invasive arter.
De 14 arter, som foreslås omfattet af nationale handelsforbud, er 12 planter og to dyr: 1. Stor andemads-bregne 2. New zealandsk korsarve 3. Almindelig vandpest 4. Canadisk balsamin 5. Småblomstret balsamin 6. Glansbladet hæg 7. Hybrid mellem japansk og kæmpepileurt 8. Japansk pileurt 9. Kæmpe-pileurt 10. Rynket rose 11. Canadisk gyldenris 12. Sildig gyldenris 13. Galizisk sumpkrebs (tyrkerkrebs) 14. Bisamrotte
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde