Danmark ruster sig: Parti vil have alle danskere med i beredskabet

Flere kabler er igennem de seneste uger og måneder blevet revet over i Østersøen og Kattegat. Og imens myndighederne undersøger hændelserne som sabotage, forsøger politikere at forberede danskerne på en ny virkelighed.

For en måned siden præsenterede minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V) en toårig plan for det danske beredskab.

Og for cirka lige så længe siden udkom Forsvarets Efterretningstjeneste med den nyeste trusselsvurdering, der hen over 72 sider blandt andet skitserer Ruslands øgede vilje til at udføre sabotage af dansk infrastruktur.

I en artikel i Berlingske tirsdag forberedte Socialdemokratiets beredskabsordfører Kasper Roug danskerne på, at der i de kommende to år kan komme flere politiske ændringer.

Det begynder med et ønske om, at vi ændrer den kollektive tankegang og søger inspiration i det svenske totalforsvar. Et system, der betyder, at alle Sveriges indbyggere er involveret i Sveriges forsvar.

- Der er ikke noget, der lige nu tyder på, at der kommer et russisk angreb. Men noget tyder på, at russerne har viljen til at lave noget, som de ikke gjorde før. Brud på kabler, internetkabler, vand- og strømforsyning, og så videre, forklarer Kasper Roug (S) dagen efter til Folketidende.

Større overskud ved en krise

Alt sammen er langt mere komplicerede angreb end under Den Kolde Krig, forklarer han.

- Skal man se lidt groft på det, var der dengang en frygt for, at Sovjetunionen ville angribe og erobre Danmark. I dag er der en større risiko for, at russerne vil ramme os på internetsider og vandforsyninger.

Men er det her ikke noget, som statslige institutioner og militæret skal tage sig af? Hvorfor blande danske familier ind i det?

- Det skal de også, og det er derfor, jeg kalder det et totalberedskab, for det er hele samfundet. Det er offentlige og private virksomheder. Og så er det de enkelte familier.

Vi er allerede blevet opfordret til at forsyne os, så vi kan klare os i tre dage uden strøm. Det lyder som om, at det er mere end det, I nu opfordrer til. Er det rigtigt forstået?

-Ja, det er det, for vi vil gerne have mere engagement. Det kunne være godt, hvis alle havde det som et pejlemærke, at hvis der kommer et strømsvigt i tre dage, så kan man tage det roligt. Man vil gå ned og tage sit trangiasæt frem og lave en kop kaffe. Tænde for sin batteridrevne FM-radio og ellers tilbyde sin hjælp, fordi man er aktiv i frivillige organisationer, som mange danskere er. For eksempel i Røde Kors eller hjemmeværnet.

Intet tyder på militærangreb

Jeg tror ikke, at mange danskere kender til den svenske model. Hvad er det for en del af det, du er inspireret af?

- Det er hele bevidstheden. At alle borgere fra 16-70 år skal være beredt. Det er vigtigt for mig at sige, at det her ikke er et spørgsmål om, at der kommer et militært angreb. Det handler om de der helt utroligt irriterende hybride angreb, der kan ødelægge vores infrastrukturer i kortere eller længere tid, siger Kasper Roug.

Han understreger samtidig, at der ikke er tale om indsatser i forbindelse med en krigssituation.

- Skulle vi komme til en krig, er det en helt anden situation. Vi er slet ikke der, hvor noget tyder på, at Rusland vil lave et militærangreb på Danmark.

Hvordan kan civilsamfundet bedst bidrage i en krisesituation?

- Vi har allerede organisationerne, jeg nævnte før, og de er velfungerende. Dem skal vi puste op på en god måde. Vi skal støtte dem, så de kan tage imod en masse nye danskere, der vil melde sig frivilligt og hjælpe andre, som har det svært. Det var Røde Kors gode til – også under corona. Beredskabsforbundet har været gode til at undervise i førstehjælp og basal brandslukning.

Skal kunne se en mening i det

Selvom Socialdemokratiet ikke udelukker, at der på sigt kan blive tale om at stille krav, så er han tryg ved danskernes indstilling i en krisesituation. Blandt andet på baggrund af vores ageren under coronakrisen.

- Her var danskerne helt utroligt engagerede. Det var ret imponerende at se, hvordan folk fulgte de anvisninger, der var. Også selvom at der var tale om anbefalinger. Alle kunne se meningen med det. Og det samme gælder her. Alle skal kunne se meningen med det.

Hvorfor så gå ud og lave det her, som nogle måske kan opfatte som et skræmmebillede. Blandt andet fordi du ikke afviser, at anbefalinger kan blive til krav.

- Jeg siger ikke, at vi har planer om at tvinge folk til noget. Det er en hårfin balance, for ligesom under corona var det anbefalinger. Vi skal have et samfund som fungerer med alle dets borgerrettigheder. Derfor gør vi det på den her måde.