Danmarks bedste elektrikerlærling er fra Falster
Foto: Pressefoto
Pressefoto
Mikkel Rifbjerg Pedersen fra Marielyst EL sikrede sig i weekenden sejren ved DM i Skills og dermed titlen som landets dygtigste elektrikerlærling.
Tre dages benhårde konkurrencer blev afsluttet med store smil og højlydt jubel, da Mikkel Rifbjerg Pedersen fra Marielyst EL lørdag blev kåret som vinder af DM i Skills for elektrikerlærlinge, som blev afholdt i Gigantium i Aalborg.
55.000 besøgende var forbi arrangementet for at følge de 40 konkurrencefag, som alle skulle kåre hver deres danmarksmester.
Hvad sikrede dig sejren?
- Måske kræver det, at man kan planlægge to skridt længere frem end de andre, og at man hele tiden tænker sig om. Og så skal man have sin faglige stolthed med sig, fortæller Mikkel Rifbjerg Pedersen i en pressemeddelelse.
Hvem bliver mest stolt af dig?
- De bliver alle sammen stolte, men jeg vil alligevel skyde på, at det bliver min far. Han har selv samme fag, så jeg ved godt, hvor stolt han er, siger Mikkel Rifbjerg Pedersen, der nu vender tilbage til Marielyst EL og CELF for at færdiggøre sin uddannelse.
Brancheorganisationen TEKNIQ, der repræsenterer de danske installationsvirksomheder, glæder sig over et veloverstået mesterskab, som kan være med til at trække endnu flere dygtige unge til elektrikeruddannelsen.
- Mikkel Rifbjerg Pedersen og alle de andre finaledeltagere har vist et fantastisk højt fagligt niveau, som også understreger de mange muligheder, faget har at byde på. På den måde håber jeg, at Skills kan vise alle, både unge, forældre og studievejledere, at erhvervsuddannelserne kan give de unge en karriere fyldt med spændende udfordringer, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned