Først til efteråret bliver det besluttet, hvor atomaffaldet fra forsøgsstationen i Risø skal placeres. I årevis har der ligget forudpegede områder klar rundt om i landet. Foruden et område ved Rødbyhavn er der peget på områder på Bornholm og i Kerteminde, Struer og Skive kommuner.
Alle kommuner har sagt nej tak.
I Skive kommune har fem borgergrupper nu slået sig sammen i modstanden mod atomaffald og danner i aften Foreningen Mod Radioaktiv Affald i Skive Vest forkortet til Morads, skriver Ekstra Bladet i dag.
Flere borgere i området fortæller, at én af konsekvenserne af det forud pegede område er, at det er meget svært at sælge huse i området.
I slutningen af april mødtes de implicerede kommuner med Sundhedsminiser Astrid Kragh for at overbevise hende om, at affaldet ikke skal begraves i de kommunale jorde. Men argumenterne prellede helt af på ministeren, som fastholder køreplanen, som Folketinget har besluttet. Det vil sige, at man i løbet af forsommeren indskrænker de fem udvalgte placeringsmuligheder til to til tre steder.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker