Dansk Folkehjælp samler ind
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Dansk Folkehjælp er med i den landsdækkende indsamling, der kulminerer med tv-show søndag aften.
På flugt fra et krigshærget hjemland og drømmen om et nyt liv. Sådan ser virkeligheden ud for flere millioner mennesker, og nu er DR og TV 2 i samarbejde med 12 af landets nødhjælpsorganisationer gået sammen om indsamlingen “Akutindsamling for Syriens flygtninge” under sloganet “Hjælp nu”.
En af de mange nødhjælpsorganisationer der deltager er Dansk Folkehjælp, der har hovedsæde i Nykøbing.
- DR og TV 2 har på egen og på andres opfordring valgt at lave indsamlingen, og der vil Dansk Folkehjælp naturligvis gerne give en håndsrækning, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær for organisationen.
Søndag aften klokken 20 kulminerer det hele, når de to tv-stationer sender et indsamlingsshow direkte fra Københavns Lufthavn.
- Vi har engageret os i situationen omkring flygtningestrømmen, og vi samler nu ind til de flygtninge, der er i nærområderne, siger Klaus Nørlem.
Der har været mulighed for at deltage i indsamlingen ved at sende sms’er i løbet af ugen. Pengene derfra og fra søndagens tv-show, vil blive fordelt mellem nødhjælpsorganisationerne på baggrund af forskellige kriterier.
Organisationerne får altså ikke en lige stor andel af pengene, der samles ind, fordi det afhænger af blandt andet organisationernes egenomsætning. Dansk Folkehjælp har kontraktmæssigt forpligtet sig til at hjælpe Libanon og Irak for den pose penge organisationen vil blive tildelt efter indsamlingen.
Du kan læse om Dansk Folkehjælps arbejde i Libanon i lørdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde