Danske Spil: Det slutter i aften, Patrick
Patrick Smith optræder for sidste gang i X Factor i aften. I hvert fald, hvis man skal tro odds-sætterne hos Danske Spil. Foto: TV2
TV2
Fredag aftens X Factor-show bliver det sidste i denne omgang med lokale Patrick Smith som deltager. I hvert fald, hvis man skal tro Danske Spil.
Han undgik lige akkurat at blive stemt ud sidste fredag, men i aften går den ikke længere for unge Patrick Smith fra Rødby i X Factor.
I hvert fald ikke, hvis man skal tro odds-sætterne hos Danske Spil. Danske Spil har forud for aftenens show opsat et væddemål, hvor man direkte kan spille på, om Patrick Smith bliver stemt ud i aften eller ej.
Og mens man får pengene 3,00 gange igen, hvis man spiller på, at Patrick går videre - og får ret i det - så får man kun pengene 1,33 gange igen, hvis han ryger ud.
- Vi var noget overraskede over, at Patrick gik videre sidste gang, da det er yderst sjældent, at nogen har overlevet Farezonen hele to gange, så statistikken siger, at nu må det være det slut, medmindre han da præsterer så godt, at seerne stemmer ham direkte videre og dermed udenom Farezonen, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil, i en pressemeddelelse og tilføjer:
- Det store spørgsmål bliver, om hans sangvalg kommer til at passe bedre til ham, end vi har set de sidste to uger. Her har hans sang til farezonen været mere velvalgt, end hans sang til showet. Vi tror dog ikke på, at han holder en uge ekstra, og derfor giver vi odds 1,33 på, at han ryger ud, hvilket svarer til 70 procents sandsynlighed.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned