De gule marker lyser op

LOLLAND-FALSTER Glæden varer dog ikke ved, for snart er markerne afblomstret, og planten udvikler sig videre til det formål, som er meningen - at producere så mange frø som muligt.

Når frøene er modne omkring begyndelsen af august, bliver der høstet, og frøene sendes videre til forarbejdning blandt andet til det, vi alle kender fra køkkenskabet - rapsolie og fremstilling af margarine.

For eksempel består Kærgårdens smør af godt en fjerdedel rapsolie, som tilfører den egenskab, at produktet er smørbart lige fra køleskabet. Men en del af olien bliver også brugt i biodiesel.

De små, bitte sorte rapsfrø bliver presset til olie på oliemøller i både ind- og udland. Lokalt findes der virksomheden Rapsol I/S på havnen i Bandholm.

Når olien er presset ud af frøene, bliver der et restprodukt af frøene - rapskager, som bliver benyttet til kvægfoder grundet et stort proteinindhold.

- Der er den fordel ved at dyrke raps, at den indgår i et sædskifte, fortæller planteavlskonsulent Irene Skovby Rasmussen fra VKST.

- Da arealerne med sukkerroer er blevet mindre, vinder raps mere og mere indpas på de lokale marker, da planten er god som sædskifte før dyrkning af hvede, da rapsplanternes rodnet giver en god og porøs jord, og planten efterlader næring i jorden, fortæller planteavlskonsulenten.

Selve rapsplanten er der ikke efterspørgsel på. Normalt får planten lov at formulde på marken efter høst af frøene.

- Men der bruges en smule rapshalm til afbrænding i varmeanlæg, fortæller chefkonsulent Jon Pedersen fra SEGES, som er et videns- og innovationshus, der igen er en del af Landbrug & Fødevarer.

Hvor stor en del af rapsfrøene, som går til henholdsvis konsum og til biobrændsel, har Jon Pedersen ikke kendskab til, at der findes statistik over.

Det økonomiske udbytte af at dyrke vinterraps (sået om efteråret til høst året efter) er bedre end ved at dyrke korn.