De lukker LFs allerbedste folkeskole

Madeskovskolen Foto: Jan Knudsen

Landsdelens meste tilfredse elever går på Madeskovskolen i Nakskov, som politikerne har besluttet skal lukke til sommer

Offentliggjort Sidst opdateret

Madeskovskolen i Nakskov er den folkeskole på Lolland-Falster, hvor eleverne har den bedste sociale og faglige trivsel.

Det viser en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 netop har offentliggjort.

Et flertal i Lolland Byråd har imidlertid i forbindelse med budgetvedtagelsen her i efteråret for 2016 besluttet, at skolen skal lukkes.

De 150 elever på Fjordskolens Madeskovafdeling flyttes fra skoleåret 2016/2017 til Fjordskolens Byskoleafdeling - der er en af de tre folkeskoler i Lolland Kommune, der klarer sig dårligst i samme undersøgelse.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt hos Undervisningsministeriet for hver enkelt skole fra den første nationale trivselsmåling i folkeskolen. Her har cirka 470.000 elever deltaget, og A4 har analyseret svarene for 4. til 9. klasses-eleverne.

Ud fra 28 spørgsmål mener A4 at kunne udpege, hvilke skoler der har den bedste og værste trivsel fagligt og socialt.

Find alle lokale skolers resultat af undersøgelsen i Ugebrevet A4 KLIK HER

Eleverne svarede på spørgsmålene i foråret 2015 og undersøgelsen er et øjebliksbillede af trivslen på landets 1.238 folkeskoler.

Generelt viser trivselsundersøgelsen, som journalsit Kåre Kildall Rysgaard står bag, at mindre folkeskoler har mere ro, og at eleverne på de små skoler finder undervisningen mere spændende.

Madeskovskolen placerer sig som nummer 309 ud af 1.238 skoler, når det gælder social trivsel og som nummer 338, når den faglige trivsel vurderes.

Læs formanden Lolland Kommunes børne- og skoleudvalg, Tom Larsen reaktion på, at man politisk har valgt at lukke netop den skole på Lolland-Falster, hvor eleverne trives bedst i onsdagens udgave af Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed