De revner i nabokommune: 45.000 skal nu tjekkes
Selvom der umiddelbart ikke er store problemer med de skraldespande, vi har på Sydhavsøerne, oplevede flere borgere i Næstved, at den tidligere model revnede. Derfor søger kommunen erstatning.. Arkivfoto: Rikke Søholm
Rikke Søholm
I Vordingborg kommune skal 45.000 skraldespande nu tjekkes, efter der blandt andet er fundet skader i bundene på flere af dem. Men der er ifølge Remondis en forklaring på, at problemet ikke kommer til Sydhavsøerne.
Det rykker længere og længere sydpå.
Først kom turen til Næstved, og nu er det så Vordingborgs tur.
Skraldespande, der ikke revner, burde umiddelbart være til at producere. Men i de to kommuner har det vist sig sværere end forventet.
I Næstved har kommunen konstateret skader på foreløbig cirka 16.000 skraldespande. Og I Vordingborg Kommune skal 45.000 tusinde nu tjekkes, efter der er fundet beholdere med skader i bunden og begyndende revner ved hjulene, forklarer administrerende direktør i renovationsfirmaet Verdis, Stefan Olin, til Sn.dk.
Kræver erstatning
I Vordingborgs nabokommune Næstved betyder de mange skader, at kommunen er klar til at kræve erstatning fra Remondis. Indtil årsskiftet stod firmaet for afhentning af skrald og skraldespandene, men Verdis tog over efter de store skraldespandsproblemer.
I Næstved var det ikke første gang, at kommunen havde fundet problemer. To år forinden havde kommunen nemlig i Voldgiftsretten fået tilkendt en erstatning på knap syv millioner kroner fra Remondis på grund af beskadigede beholdere.
vi har ingen problemer i forhold til Refa
Søren Eriksen, direktør i Remondis
Men selvom Næstved har skiftet til Verdis betyder det ikke, at ødelagte skraldespande følger med.
Det er nemlig kun de gamle skraldespande, der er problemer med, forklarer direktøren til sn.dk.
- Problemet er med den model, der dengang blev valgt. Der er kun en ribbe i bunden, og beholderne kan simpelthen ikke holde til, at man banker hårdt på dem, fortæller Stefan Olin.
Bedre på Sydhavsøerne
En lignende forklaring kom Remondis med, da Folketidende interviewede Remondis direktør Søren Eriksen tilbage i december.
Nye skraldespande burde nemlig være løsningen.
- Hos Refa er vi gået i gang med nye beholdere, og vi har ikke nogen grund til at tro, der er nogen problemer. Vi er kommet godt i gang med indstilling af bilerne og instruktion til medarbejderne om at stoppe, hvis der er nogen problemer. Så vi har ingen problemer i forhold til Refa, sagde direktør i Remondis, Søren Eriksen, til Folketidende.
Og Refas direktør var i december enig med Remodis.
- Vi har fulgt sagen fra Næstved.
- Vi har ikke nær det problem. Slet ikke, sagde hun til Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned