Delvis måneformørkelse i aften
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix, arkivfoto
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix, arkivfoto
Hvis ellers skyerne når at forsvinde inden, kan du være heldig at opleve en delvis måneformørkelse tirsdag aften.
Hvis man er interesseret i at kigge op på aftenhimlen og holde øje med himmelrummet, så kan man være heldig at opleve en delvis måneformørkelse i aften, tirsdag. Altså under forudsætning af, at det skydække, der har ligget over os de seneste dage, når at forsvinde inden.
Ifølge DR og TV2 vil den være delvise måneformørkelse begynde i aften klokken 22, og når den når sit højdepunkt klokken 23.30, vil 65 procent af Månen være dækket af Jordens skygge.
Månen vil være tilbage ved normal lysstyrke igen ved et-tiden natten til onsdag.
Månen står op mod sydøst klokken 21.37, og i hele formørkelsesperioden vil den stå lavt på himlen - mellem to og 12 grader over horisonten, ifølge TV2.
Og selvom det altså er overskyet mange steder her tirsdag eftermiddag, så skulle der ifølge TV2 Vejret alligevel være en pæn chance for, at skyerne flytter sig omkring tidspunktet for måneformørkelsen.
TV2 Vejret forventer således, at stort set hele Falster og store dele af Lolland burde få skyfrit vejr ved 22-tiden. Når formørkelsen topper ved 23.30-tiden er det formentlig kun på Sydfalster samt Nord-, Midt- og Sydøstlolland, at man vil kunne se nattehimlen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker