Utilfredshed over uhumske badeforhold på plejecenter.
Martin S PoulsenMartinS Poulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Boligerne i plejecenter Blomsterparken er utidssvarende. Så langt er ældre- og sundhedschef i Lolland Kommune, Grete Breinhild, og pårørende Jan Bentø enige. Men så hører enigheden også op.
Jan Bentø er utilfreds med de forhold, hans 83 år gamle demente mor bor under på plejecenter Blomsterparken. Særligt toilet- og badeforholdene finder han stærkt kritisable.
- Badeværelset i min mors bolig har ikke været renoveret, siden Blomsterparken blev bygget i begyndelsen af 1970’erne. Nu er badeværelset i så dårlig stand, at faldet i gulvet ikke leder vandet væk. Det har resulteret i, at der er opstået skimmelsvamp og mug på gulvet, siger Jan Bentø.
Han er også utilfreds med urinlugt på badeværelset. Lugten stammede fra utætheder ved toilettet. Utæthederne er nu blevet ordnet, så toilettet kan bruges igen, forsikrer Grete Breinhild. Men faldet på gulvet bliver ikke ordnet.
- Det er slet ikke meningen, at badet skal bruges mere. Baderummene i boligerne lever ikke op til nutidige pladskrav. Derfor er der blevet lavet to store fælles baderum på gangen, som beboerne skal benytte, forklarer Grete Breinhild.
Annonce
Men den forklaring køber Jan Bentø ikke.
- Min mor kan trods sin demenssygdom godt klare personlig pleje selv. Det behøver hun ikke et stort badeværelse til. Men hun har svært ved at huske, så det er en stor udfordring for hende at skulle ud på gangen og finde ned til baderummene og tilbage igen på egen hånd. For personalet hjælper hende ikke frem og tilbage, siger Jan Bentø.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde