Demonstration mod spareplan
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
De faglige organisationer i Region Sjælland vil protestere mandag.
REGION SJÆLLAND Når regionsrådet i dag mandag samles i regionshuset i Sorø, vil det blive mødt af en demonstration. 24 faglige organisationer har organiseret en protest, hvor de vil uddele røde kort til politikerne for at markere deres utilfredshed med en stor spareplan, der vil føre til nedlæggelsen af flere hundrede stillinger på sygehusene.
- Politikerne har ikke tænkt sig ordentligt om, inden de gik ud med de kolossale fyringsplaner. Sygehusene kan simpelthen ikke tåle, at de nu går ud og fyrer igen. I forvejen mangler der personale, og vi er bange for, det får uheldige konsekvenser for patienterne, når stressede ansatte skal styrte rundt som fluer i en flaske. De er bange for, de kommer til at lave fejl, siger Anja Lykke Aakeson, der er kredsformand for Danske Bioanalytikere Sjælland.
Ann Søgaard, der er sektorformand hos FOA Sjælland, er enig.
- Regionens medarbejdere på sygehusene render i forvejen stærkt, og der er ubesatte stillinger, så de dårligt kan dække bemandingen, påpeger hun.
Fagforeningerne opfordrer regionen til at kræve flere penge af staten og til at tage sig bedre tid, så afskedigelser kan klares ved naturlig afgang.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde