Den ny redningsmand må gerne være en kvinde

En af de bastioner, som mænd stadig har eneret på, er jobbet som redningsmand i kystredningstjenesten. Ikke en kvinde er ansat - hverken som fastansat eller som det der nu hedder rådighedsansat.

Men det vil lederen af Gedser Redningsstation, Brian Bennetsen, gerne råde bod på og være den første redningsstation, der nedbryder den barriere.

- Sidste år havde vi en tilgang på to nye rådighedsansatte redningsmænd. Men vi har brug for en mere til afløsning. Og det må gerne være en kvinde. Ikke sagt bare fordi vi skal, men fordi vi gerne vil have en kvindelig redningsmand.
- Mig bekendt har vi ingen i kystredingstjeneste, siger Brian Bennetsen, der gerne ser mandsdominansen brudt, fordi der kan være situationer, hvor kvinder handler anderledes og måske bedre.

I dag er der ni rådighedsansatte, som tidligere havde titlen af frivillige, og fire fastansatte på Gedser Redningsstation.

Sidste år blev Geder Redningsstation kaldt ud til 73 aktioner, hvilket er lidt flere end i 2012, hvor der var 65.

Foto: Claus Hansen, arkivfoto

Lederen af Gedser Redningsstation vil gerne ansætte kvindelige redningsfolk.

Offentliggjort Sidst opdateret