Den store tarteletdyst
Til forskel fra Sakskøbing Frugtfestival i september sidste år er der med udbruddet af coronavirus indført en begrænsning på 500 mennesker, der må forsamles på Torvet på fredag til tarteletværksteder, Guinness rekord-forsøg og meget andet. Foto: Ingrid Riis/arkiv
Ingrid Riis/arkiv
Lokale med sans for tarteletter efterlyses til dyst.
SAKSKØBING Fra fredag klokken 13.00 i næste uge skal der dystes i, hvem der kan lave den bedste tartelet, når Den store tarteletdyst finder sted på Torvet i Sakskøbing.
Umut Sakarya, Casper Sobczyk, Claus Holm, Lollands kogekone Birte Pawlik og Hotel Saxkjøbings egen køkkenchef, Sune Hansen, stiller op med tarteletter på internationalt niveau med Claus Meyer som konferencier.
Derudover besøger Søren Østergaard Torvet og giver den som Bager Jørgen med tarteletterne.
Den bedste tartelet blandt lokale på Lolland-Falster vil også blive kåret, og her søger man deltagere, der har lyst til at være med.
- Vi skal bruge nogle lokale folk, der laver gode tarteletter og vil have dem præmieret. De kan komme med tarteletten og indskrive sig på Madskolen. Og det skal de gøre inden klokken 13.00 på dagen, fortæller Birte Aagaard, næstformand i The Little Apple, der sammen med 4990 Sakskøbing og Hotel Saxkjøbing står bag tarteletdysten.
Der er vel at mærke tale om en dyst udelukkende på selve tarteletten og ikke fyldet.
En vinder blandt de lokale og en vinder blandt kokkene vil blive kåret.
- Det er fantastisk at mærke det lokale engagement og drivkraft - Claus Meyer barsler med ideen mandag i denne uge - og vupti bliver der stablet noget på benene, som naturligvis tager højde for regeringens og sundhedsmyndighedernes covid-19-regler, fortæller Povl Lønberg, der også er projektleder for Sydhavsøernes Frugtfestival.
Maksimalt 500 må med nuværende regler være samlet, og der er blandt andet hyret vagter for at sikre, at alle coronaretningslinjer vil blive overholdt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde