Der næsten fuldt booket i sommerhusene på Lolland-Falster, fortæller Majbritt Sørensen, afdelingsleder hos Dancenter Marielyst. Arkivfoto: Claus HansenClaus Hansen
Sommerhusudlejerne melder om stor aktivitet i påsken. Hos Dancenter Marielyst er man ligefrem foran sidste år, som var rekordår.
LOLLAND-FALSTER: - Legepladsen herude foran velkomstcenteret er fyldt med børn, der leger, og i rundkørslen kører der biler konstant, så der er ingen tvivl om, at der er kommet folk til Marielyst.
Sådan lyder det fra Helle Christensen, bureauchef i Sol og Strand Marielyst.
Sommerhusudlejningsbureauet oplever da også, at næsten alle tilgængelige sommerhuse er booket i påskeferien.
- Der er kommet hul på bylden igen i påsken. Der er selvfølgelig en del sommerhusejere, som er i deres sommerhuse i påsken for at gøre dem klar til sæsonen. Men de fleste vælger at leje ud. Af de åbne huse er vi tæt på fuld belægning, fortæller Helle Christensen.
Flere gæster i år
Annonce
Hvis man onsdag ville booke et sommerhus i påskedagene på Lolland, Falster eller Møn, var der hos Sol og Strand kun to feriehuse ledige.
- En af dem, vi har ledige, er en af husbådene på Slotsbryggen i Nykøbing, som vi har fået fire af til udlejning, siger Helle Christensen.
Sol og strand har 275 sommerhuse på Lolland, Falster og Møn. Langt de fleste i Marielyst, men også ved blandt andet Sortsø, Ore Strand, Gedesby, Elkenøre, Hummingen, Kramnitze, Fejø, Nysted, Hyldtofte og Bredfjed.
Også Dancenter Marielyst oplever stor interesse for at leje sommerhus i påsken.
- Vi har flere ankomster i år end sidste år på samme tid. Det skyldes dog også, at vi har fået flere huse til udlejning. Men det er stort set alt, der er udlejet. Vi har ganske få sommerhuse tilbage, siger Majbritt Sørensen, afdelingsleder i Dancenter Marielyst, hvor de har godt 300 sommerhuse alene på Falster.
Hos Sol og Strand oplever bureauchef Helle Christensen stor interesse blandt danskere og tyskere for at leje sommerhus i påsken. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Ferieform hitter
Under corona-nedlukningerne eksploderede interessen for at tage i sommerhus, men trenden er fortsat.
- Vi kan virkelig mærke, at folk gerne vil holde ferie i sommerhusene. Vi har mere udlejning, end vi havde både før corona og faktisk også under corona. Vi er foran samme tidspunkt sidste år, som var et rekordår. Så vi buldrer derudaf, siger Majbritte Sørensen.
Vi har mere udlejning, end vi havde både før corona og faktisk også under corona.
- Jeg tror, at flere har fået øjnene op for, at sommerhusferie er en god ferieform for familien, fordi man har sin egen dagsorden og kan stå op, når det passer en, og der er ingen dresscode. Samtidig er man tæt på naturen, fortsætter Majbritt Sørensen.
Tyskere elsker Marielyst
Annonce
De er primært danskere og tyskere, som lejer sommerhusene.
- Tyskerne er specielt begejstret for Marielyst, og mange tyskere kommer igen og igen. Mange er måske selv kommet her som børn med deres egne forældre, fortæller Helle Christensen.
Hun oplever, at der i år er færre svenskere.
- Jeg tror, det kan have noget at gøre med, at den svenske krone er lav i øjeblikket. Men det kan også være, at svenskerne bare venter til sommer med at komme, siger Helle Christensen.
De fleste gæster ankom lørdagen før påske, og påskelørdag er store skiftedag i mange af sommerhusene, men ifølge Helle Christensen er der også mange, som har ferie i ugen efter påske.
Derefter stilner det lidt af, indtil fridagene omkring store bededag og Kristi himmelfartsdag igen lokker gæster til ferielandet.
Seneste artikler
Når natklubberne lukker, rykker festen videre
Lottomillionær nummer 4.000 nærmer sig: Den allerførste var fra Lolland
Vilde Nykøbing FC slog rekorder i hvepseboet
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen til stor brofest
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse