I dag er cirka 2.000 førstehjælpere tilmeldt DanmarkRedderLiv-ordningen i Region Sjælland. For at blive en del af ordningen skal man igennem et todages kursus i førstehjælp. DanmarkRedderLiv drives i et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Syddanmark, virksomheden FirstAED og Dansk Folkehjælp. Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen/arkiv
Flere områder har kun ringe dækning.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
GULDBORGSUND Er uheldet ude, og nogen får et hjerteanfald, så bliver et hold frivillige førstehjælpere under DanmarkRedderLiv sendt til stedet, når der ringes 1-1-2. Førstehjælperne kan ofte være på stedet hurtigere end ambulancen og kan hjælpe, indtil ambulancen er nået frem.
- Det handler om, at man vil inddrage nogle frivillige kræfter. Det med at have en ambulance til at holde på hvert enkelt gadehjørne ude på landet kan jo ikke lade sig gøre. Og når man har med fænomenet hjertestop at gøre, hvor folk populært sagt dør på fire minutter, hvis der ikke bliver hjulpet, så er det, at man har sagt, at det er en god ide, hvis man kan få nogle frivillige kræfter i spil, fortæller Thomas Bjerre, der er frivillig koordinator for DanmarkRedderLiv lokalt.
Men flere steder i især udkanten af Guldborgsund Kommune mangler frivillige kræfter, der vil være en del af DanmarkRedderLivs førstehjælpere.
- Derfor vil vi jo gerne kunne opfordre folk ude i de her områder til at melde sig, skubbe til naboen eller bare snakke om det i stedet for, at man bare rekrutterer endnu flere inde omkring Nykøbing. Fordi det er nemt nok.
- Det er nemt nok inde omkring de store byer, hvor folk er tilflyttere, veluddannede og pendler frem og tilbage. Der kan man få frivillige til de her ordninger, men det er lidt sværere, når man kommer til dem ude på landet, forklarer Thomas Bjerre, der selv bor på landet.
Annonce
I tilfælde af et hjertestop bliver førstehjælperne i ordningen tilkaldt i en radius af fem kilometer fra alarmcentralen, og de har derfra mulighed for at sige ja eller nej til udkaldet. I postnummer Gedser er der eksempelvis kun tilmeldt en person til den frivillige ordning.
- Og den person er jo muligvis ikke engang hjemme, hvis der endelig kommer et udkald, fortæller Thomas Bjerre.
Muligt skift
I øjeblikket bliver det også diskuteret i Region Sjælland, om man vil skifte DanmarkRedderLiv-ordningen ud med TrygFondens nye ordning, der kaldes for Hjerteløber.
I første omgang er denne beslutning blevet underkendt af de sjællandske regionspolitikere, der vil have mere information om den nuværende ordning samt en redegørelse for forskellen på de to forskellige ordninger. Regionens embedsmænd skal derfor belyse sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde.
- Diskussionen går lige nu på, at man bliver uddannet i DanmarkRedderLiv, plus at der kræves børneattest. Det gør man ikke hos hjerteløberne i Trygs ordning. Til gengæld har de hurtigt fået en kolossal tilslutning i hovedstaden. De har fået 30.000, fortæller Thomas Bjerre.
Responstider og førstehjælpere i DanmarkRedderLiv
Så lang tid tager det i gennemsnit for ambulancen eller akutbilen at nå ud til opkald fra alarmcentralen fordelt på postnummer. Decimaltallet er et udtryk for minutter og sekunder. Efterfulgt er antallet af frivillige førstehjælpere i DanmarkRedderLiv. 4840 Nørre Alslev: 8,29 minutter 26 førstehjælpere 4850 Stubbekøbing: 9,42 minutter 7 førstehjælpere 4871 Horbelev: 13,02 minutter 4 førstehjælpere 4863 Eskilstrup: 7,59 minutter 7 førstehjælpere 4862 Guldborg: 10,22 minutter 1 førstehjælper 4800 Nykøbing: 5,53 minutter 85 førstehjælpere 4872 Idestrup: 8,42 minutter 3 førstehjælpere 4873 Væggerløse: 10,14 minutter 6 førstehjælpere 4874 Gedser: 13,55 minutter 1 førstehjælper 4891 Toreby L: 10,12 minutter 5 førstehjælpere 4990 Sakskøbing: 6,30 minutter 16 førstehjælpere 4892 Kettinge: 11,41 minutter 2 førstehjælpere 4880 Nysted: 12,12 minutter 2 førstehjælpere 4894 Øster Ulslev: 12,14 minutter 2 førstehjælpere
Seneste artikler
Kraftig brand i villa
Efter stærkt besøgt festuge: - Vi kan ikke klare os uden kommunen
48-årig mand slog 14-årig pige flere gange i ansigtet
Intensiverer eftersøgning efter forsvundet kvinde
Annonce: Sådan vælger du den rigtige solafskærmning til din bolig
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Uheld på motorvejen
Nedlægger 90-årige Birgits plejebolig, så hun skal flytte: - Jeg vil hellere dø
Indsatsleder roser nabo efter brand: - En meget skarp handling