Der er rift om særudgave af Anders And: 5.500 flere tegneserier er klar i butikkerne
Alezia Hafstrøm, ansat i Bladkiosken i Nykøbing, har helt usædvanligt måtte bestille Anders And hjem, fordi kunderne har efterspurgt bladet på forkant. Det udkommer torsdag i denne uge,Rikke Folm Berg
5.500 ekstra eksemplarer af Anders And-bladet, der udkommer torsdag, er på vej til Sydhavsøerne. Og der er allerede rift om dem.
Torsdag udkommer det nyeste eksemplar af Anders And, og denne gang modtager kiosker i Nakskov, Rødbyhavn, Maribo og Nykøbing samt på Sydsjælland særligt mange tegneserier.
Hvert år i uge 41 er lokationen i Anders And-bladet bestemt af læserne. Sidste år var ænderne i Vestjylland, og siden 2018 har de besøgt Fyn, Trekantsområdet, Vendsyssel, Sønderjylland og Midtjylland.
Men i mange år har læserne ihærdigt ønsket at få Sydhavsøerne med, og derfor har redaktionen haft en lang liste over steder, som de idérige ænder skulle besøge på vores kanter.
Annonce
Rig på sukkerroer
Og det sker altså nu, forklarer Maya Åstrup, der er forfatter til denne uges Anders And, i et interview med Radio Sydhavsøerne.
- Vi havde en liste af steder, som vi rigtig gerne ville vise. Vi havde en safaripark, et middelaldercenter og et sted med krokodiller, så det har vi prøvet at komme rundt om. Derudover havde den danske redaktion et ønske om også at inddrage roerne, forklarer hun.
Derfor kan læserne altså få at se, hvad der sker, når den pengegriske Joakim von And forsøger at købe Lolland-Falster og blive rig på sukkerroer.
I en del situationer tænker jeg på, hvad Anders And eller Rip, Rap og Rup ville have gjort for at løse det.
Maya Åstrup, forfatter til "Sukkerroer - og alt for meget andet".
Historien godt må komme tæt på personerne og på stederne. Det væsentlige er bare, at det er sjovt, at det har en skæv vinkel, og at det er positivt.
- Vi prøver at have en positiv vinkel på historierne. Og så skal det selvfølgelig være relevant for vores målgruppe. Men vi må godt være tæt på. Vi prøver også at være relevante, og vi må derfor godt skrive om chatGPT og mobning på digitale medier. At være relevant og virkelighedsnær er noget, vi altid forsøger på, siger Maya Åstrup.
Derfor kommer ænderne ikke længere end til Næstved, før der er problemer med toget. Og det sender dem på noget af en tur med togbus til Nykøbing.
Rip, Rap og Rup har læst op på sukkerroerne og deres brugbarhed. Foto: Story House Egmont/DisneyFoto: Story House Egmont/Disney
Tænker som Anders And
Denne uges historie har taget hende to eller tre uger at skrive - og det er blot hendes andel. Tegneren har brugt cirka halvanden måned, og derefter skal den farvelægges. Fra ideen opstår, og til bladet udkommer, går der cirka et år.
Maya Åstrup har selv været helt nede i Anders And-universet, fra hun var barn, og hun mener, at hun blev ansat, fordi hun som helt ung sendte en klage til Egmont. Derfor har hun skrevet Anders And-historier, fra hun var 18 år gammel, og hun har siden da aldrig lavet andet i sit professionelle liv.
Annonce
- I en del situationer tænker jeg på, hvad Anders And eller Rip, Rap og Rup ville have gjort for at løse det. Eller Mickey Mouse. Jeg er helt vild med den figur. Så ja, jeg tænker tit som dem.
Alle vil ligne en and
I "Sukkerroer - og alt for meget andet", som denne tegneserien fra Sydhavsøerne hedder, møder læseren komikeren Pelle Lundberg, som er født og opvokset i Sakskøbing. Og da han skulle stå på en scene, inddrog forfatteren også Nørregadeteatret og direktør Frank Rubæk.
De har selv haft mulighed for at få indflydelse på udseendet af deres figur - og så alligevel ikke.
- Rigtig mange vil gerne være en and. Men det sker ikke så tit, for vi er en del på redaktionen, der synes, at menneskeænder ikke altid bliver så flotte. De er typisk også lettest at genkende, hvis de bliver portrætteret som hunde. Altså med en sort næse. Derfor er både Frank og Pelle malet som en hund. Men ja, alle vil være ænder.