Der kan igen bades på Bandholm
Modelfoto Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
(OPDATERET 12/7 09:25) Efter fund af colibakterier blev det i sidste uge frarådet at bade ved Bandholm Strand. Nu er der igen fri bane.
I sidste uge skrev vi, at Lolland Kommune, efter fund af colibakterier, frarådede badning på Bandholm strand.
Prøven, der viste relativt høje niveauer af de to indikatorbakterier og som førte til udmeldingen, blev taget 30. juni.
Efterfølgende blev der taget en ny prøve 5 juli, der viste, at tallene igen var tilbage til normalen. 6. juli blev der foretaget en ekstra prøve, og den viste også fine tal.
Det er svært at sige, hvad der førte til de høje tal i prøven 30. juni.
Men ifølge Per Genge Hansen, der er miljøsagsbehandler i Lolland Kommune, kan årsagen muligvis findes i den relativt våde sommer, vi har haft i år.
- Vi har haft meget regn, og det kan godt påvirke resultatet. Særligt fordi at der var en del kraftig regn omkring det tidspunkt, hvor prøven (per 30. juni) blev foretaget.
Han oplyser yderligere, at hvis man gerne vil holde øje med badevandet på sin lokale strand i Lolland Kommune, så kan man altid tjekke badevandsprofilerne på kommunens hjemmeside.
Det kan du gøre her
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker