Der kommer en ny “På røven i Nakskov”
Dokumentaren "På røven i Nakskov" handler blandt andet om den førtidspensionerede fisker Ib. Foto: Pressefoto fra TV2
Pressefoto fra TV2
Men folketingsmedlem Kasper Roug har fået løfte om, at Nakskov ikke nævnes i titlen.
Til efteråret skal vi gense Ib og de andre fra “På røven i Nakskov” i en fortsættelse af den meget omtalte tv-serie.
Det lokale folketingsmedlem Kasper Roug (S) havde forleden bedt om et møde med det produktionsselskab, som står bag serien.
- Her forsøgte jeg at forklare, hvorfor vi i Nakskov og på Lolland er så utilfredse med seriens titel, fortæller Kasper Roug.
- Jeg fik løfte om, at fortsættelsen ikke kommer til at hedde “På røven i Nakskov 2”. Nakskov vil ikke blive nævnt i titlen, men det er de samme personer, man kommer til at møde. En af dem er dog flyttet til Langeland, fortsætter Kasper Roug.
Hans budskab til tv-producenterne var, at folk i Nakskov er stolte af at være herfra, og at det er derfor, han og mange andre er blevet så indignerede over seriens titel og det negative billede, den skaber omkring et tema, som er landsdækkende.
- Tv-folkene mente, at udsendelsen var en gave til Nakskov, som kunne få gang i en diskussion med lokal- og landspolitikere. Til det måtte jeg sige, at det er en gave, vi ikke vil have. Hvorfor netop diskutere omkring Nakskov, når problemerne kendes over hele landet, siger Kasper Roug.
Læs mere i lørdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned