Der skal altid være lys på nissen

Fabriksnissen på Nykøbing Sukkerfabrik Foto: Claus Hansen

På sukkerfabrikken i Nykøbing vogter en nisse over den store fabrikshal.

Offentliggjort Sidst opdateret

I den store, centrale fabrikshal på sukkerfabrikken i Nykøbing, hvor sukkersaften renses og filtreres, vogter en gammel nisse.

Højt hævet, næsten helt oppe under loftet, har han sin hule bag en glasplade.

En lampe lyser ind, og det er en vigtig opgave for en af fabrikkens elektrikere at sørge for, at der altid er lys på nissen.

Ligesåvel som nissen holder øje med produktionen, holder fabrikkens medarbejdere nemlig øje med nissen, så han ikke smutter ud og laver ulykker.

- Er der lys på nissen? lyder det derfor altid, hvis der pludselig opstår problemer - for så kan det jo være, at nissen er på spil, fortæller fabriksdirektør Jesper Jeppesen.

Læs i fredagens Folketidende, hvordan og hvorfor fabriksnissen for mange år siden flyttede ind på den lokale sukkerfabrik.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed