Derfor slippes anholdte fri

”Efter endt afhøring blev den sigtede løsladt”. Det er ofte slutningen på en artikel om en kriminel handling, som resulterede i en anholdelse og en tur med på politistationen til afhøring. Og ofte medfører det kommentarer fra læsere om, hvorfor den anholdte blev løsladt.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds har udsendt en forklaring.
I et Facebookopslag skriver den lokale politikreds netop, at mange undrer sig over, hvorfor politiet tit løslader sigtede personer, efter de er blevet afhørt på stationen. Det kan for eksempel være i sager om spirituskørsel, biltyveri og hærværk. Selvom de sigtede slippes fri, betyder det ikke, at de undgår straf.

- Personerne er stadig sigtede og skal møde i retten for at få afgjort deres sag. Lidt kort kan man sige, at de slippes fri, fordi udgangspunktet er, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, oplyser politiet.

Men det handler også om, at hvis der skal være grundlag for en varetægtsfængsling, skal være sammenhæng mellem den forventede straf og antal dage i varetægtsfængsling.

Myndighederne kan kun tilbageholde – eller varetægtsfængsle - en sigtet person, hvis der er en begrundet mistanke om, at personen har begået forbrydelsen, og en forventning om, at den sigtede bliver idømt en straf på mindst 30 dages fængsel.

Med i overvejelserne for en dommer ved et grundlovsforhør er også, at der skal være grund til at tro, at den sigtede person vil stikke af, før sagen er afgjort, vil begå ny kriminalitet eller påvirke vidner, fjerne spor eller advare medgerningsmænd.

Domstolene kan i nogen tilfælde vælge at varetægtsfængsle, selvom disse tre betingelser ikke er opfyldt. Det kan man, hvis forbrydelsen er meget alvorlig som for eksempel ved grov vold, voldtægt, våbenbesiddelse og lignende, og der er en særligt bestyrket mistanke om, at personen er skyldig.