Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Flere biler ad gangen kan bruge de nye lynladerstationer. Foto: Drivkraft Danmark

To nye lynladestationer åbner på Sydhavsøerne i løbet af de næste par måneder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver snart endnu nemmere at være elbilsbilist på Lolland og Falster, da der er dømt gode nyheder til folk, der foretrækker el frem for benzin i deres biler.

For i løbet af 2024 vil der bliver åbnet nye lynladestationer i henholdsvis Nykøbing og Nakskov. Det meddeler Drivkraft Danmark i en pressemeddelelse.

- Med udrulningen af det åbne ladenetværk ’Vi oplader Danmark’ er vores medlemmer med til at øge tilgængeligheden af lynladestationer, så alle nemt og bekvemt kan tage elbilen. Vores medlemmer er med til at sikre alle forbrugere adgang til offentlig opladning, uden krav om abonnement, nem betaling og med helt gennemsigtige priser.

- Og med flere lynladerere i drift på Lolland-Falster bliver det nu også nemmere for beboerne på de to Sydhavsøer at skifte benzinbilen ud med elbilen, siger Gent Grinvalds, ansvarlig for e-mobilitet i Drivkraft Danmark.

Placeringerne i Nakskov og Nykøbing skal gøre det endnu nemmere for både de lokale og besøgende at lade elbilen lynhurtigt, og det vil være muligt for flere biler at lade ad gangen.

- Rigtig mange danskere arbejder på farten eller pendler til og fra arbejde, og der er derfor ingen tvivl om, at den øgede tilgængelighed af lynladere vil gøre det langt mere attraktivt at være elbilist, når man let og hurtigt kan oplade på farten i hverdagen.

- Lynladning gør det samtidig meget nemmere for turister og sommerhusejere fra andre egne at komme til og fra Lolland-Falster i elbil i lange stræk. Det vil uden tvivl gøre en kæmpe forskel for turismen, når elbilister trygt kan besøge Knuthenborg Safaripark og badestranden på Marielyst eller komme til og fra færgen i Rødby og Gedser uden at have ladeangst, siger Gent Grinvalds.