Arne Jørgensen i gang med en af dagens opgaver. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
BILLEDSERIE Arbejdsweekend på den gamle remise, som søger flere frivillige.
Lars HovgaardLarsHovgaard
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO For at togene i remisen kan være klar til sæsonen, kræver det en stor indsats med at vedligeholde og istandsætte det tunge grej.
I weekenden blev der blandt andet skiftet kedelrør på et af lokomotiverne, en elmotor var pillet ud og skulle skilles ad og smøres - og en gammel godsvogn fra Lollandsbanen skulle gennemgås, synes og blandt andet have udskiftet noget af træbeklædningen. Opgaverne er mange.
- Vi bruger gerne det gamle håndværk i arbejdet, blandt andet ved opvarmning i essen. Det er ikke mange steder, at det stadig sker. Men i andre sammenhænge må vi bruge moderne metoder og hente hjælpe udefra for at få tingene til at fungere, fortæller Carsten Buhl under en rundvisning i remisen.
Blandt de frivillige denne weekend er Arne Jørgensen, der i 36 år har brugt utallige timer med arbejdet med de gamle tog.
- Jeg er både med på det såkaldte efterlønnerhold, der arbejder her tirsdag og torsdag. Vi begynder dagen med at spise morgenmad sammen og snakker, inden arbejdet går i gang. Der er i høj grad et socialt element ved at være med her. Jeg er også med i arbejdsweekenderne, hvor der også deltager nogle af dem, der ikke kan i hverdagene på grund af arbejde, eller fordi de kommer langvejs fra, fortæller Arne Jørgensen.
Annonce
Det gjorde han også selv i begyndelsen, hvor han ofte tog turen fra København til Maribo. Men for at komme tættere på remisen flyttede han til Eskilstrup på Falster. Derfra er der ikke langt til Maribo, de gamle tog og de andre frivillige.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde