- Det handler om meget mere end bare mursten
Henrik Høegh (V) (yderst til venstre) fremlagde onsdag eftermiddag Lollands erfaringer med nedrivning. Foto: Martin Skov Poulsen
Martin Skov Poulsen
Viceborgmester i kamp for at bevare nedrivningspulje.
Siden 2013 har Lolland Kommune hvert år modtaget cirka tre millioner kroner fra den såkaldte nedrivningspulje under Boligministeriet.
Hvis det står til Henrik Høegh (V), viceborgmester i Lolland Kommune, skal kommunen fremover blive ved med at modtage puljemidlerne også efter 2020, hvor den nuværende aftale udløber.
- Vi har stadig 3.205 nedrivningsmodne huse i kommunen. Vi har revet 705 huse ned siden 2010, og i år har vi fjernet 35 huse indtil videre. Vi skal gerne op på mindst 100 huse om året, sagde Henrik Høegh onsdag eftermiddag under en høring på Christiansborg.
Høringen i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer drejede sig om det fortsatte behov for nedrivningspuljen.
Dét behov forklarede Henrik Høegh de tilstedeværende folketingsmedlemmer om.
- Det handler ikke bare om mursten, men i høj grad også om sociale forhold. Vi er nødt til at fjerne de dårlige boliger, også selv om de kan være beboede. De børn, der bor i faldefærdige og nedrivningsmodne huse, har aldrig kammerater med hjemme at lege. Det gør de børn ekstra udsatte, forklarede Henrik Høegh om én af de sociale konsekvenser ved, at nedrivningsmodne huse bliver brugt som udlejningsboliger til blandt andre kontanthjælpsmodtagere og deres familier.
Læs mere om høringen og læs også artiklen ”Dårlige huse skræmmer folk væk” i torsdagens Folketidende
Henrik Høegh (V) (yderst til venstre) fremlagde onsdag eftermiddag Lollands erfaringer med nedrivning. #<?ACE 8?>Foto: Martin S Poulsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde