- DET HER ER ET PROBLEM, HVOR VI HAR SAT ALLERFLEST TILTAG I GANG
Heino Knudsen (S) er formand for Region Sjælland, hvor han arbejder hårdt for at skabe attraktive tilbud, der kan gøre det at starte en lægepraksis i provinsen mere attraktivt. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Lægemanglen i provinsen er én af de udfordringer, som Region Sjælland kæmper særligt hårdt for at løse.
Det er en enorm udfordring, samstemmer regionsrådsformand Heino Knudsen (S). En udfordring, som ingen ønsker at løse ved at tvinge lægerne til provinsen, så der skal andre indsatser i gang.
- Det her er det problem, hvor vi har sat allerflest tiltag i gang for at finde en løsning. For det er en kæmpe udfordring med den geografiske ulighed, vi kæmper med. Det gælder her, men også nationalt, hvor jeg ved, at mine kolleger i blandt andet Nordjylland også arbejder med netop dette, forklarer han.
Jeg slipper ikke det her, for det er ikke rimeligt for borgerne og de enkelte lokalområder, at der ikke er let adgang til læger. Vi skal fortsætte, og vi må ikke slippe det her fokus, før vi er fuldt dækket ind.
Heino Knudsen (S), formand, Region Sjælland
Hans ønskescenarie er en fuld dækning af PLO-læger, men realiteten er, at mange gerne vil arbejde i de større byer, hvor de ofte har nået at bosætte sig under studierne.
Derfor må han gå på kompromis. For det vigtigste for ham er, at alle borgere dels har en lægeordning og dels har muligheden for at vælge sin læge.
Annonce
- Derfor har vi både PLO-læger, udbudsklinikker og nærklinikker, som regionen selv driver. Blandt andet i Rødby, hvor der ikke længere er en PLO-læge. Men her kan de stadig vælge imellem en nærklinik og en udbudsklinik.
Overtager lægevagten
I forbindelse med det budget, som Region Sjælland netop har vedtaget, overtager regionen hele driften af lægevagten fra PLO.
- PLO-lægerne er igennem overenskomsten forpligtet til at køre vagt, men for at aflaste dem tager vi den nu, siger Heino Knudsen.
- Lægevagten er en helt afgørende del af vores sundhedsvæsen tæt på borgerne, og det er en spændende og vigtig opgave, som vi glæder os til at komme i gang med. Både lægevagtens konsultationssteder, samt de udkørende lægevagtsbiler, er udstyret med nyt og moderne måleudstyr, der kan være med til at sikre, at vi hurtigere kan finde ud af, hvad borgerne fejler, så vi kan give den rette behandling, siger Heino Knudsen.
Derfor skal man fra 1. oktober blot ringe til ét nummer, 1818, når man skal i kontakt med lægevagten, fremfor ét af de seks forskellige numre, der ellers har været i brug.
Når man gør det, står både læger, sygeplejersker og særligt uddannede ambulancebehandlere klar til at hjælpe.
Lægehuset Slotsbryggen i Nykøbing er et attraktivt sted for mange nystartede praktiserende læger, da der både er kontormiljø, fælles frokoststue og hjælp til at tage telefonen, når man holder ferie. Men det er stadig en kamp at få læger ud i de mindre provinsbyer på Lolland og Falster. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Vil gerne aflaste
Èt af de mest vidtgående initiativer, regionen har sat i gang for at hjælpe læger til arbejde uden for hovedstaden, er at hente dem i bus og køre dem direkte til Nykøbing og Nysted.
Vi er meget opmærksomme på, at det er en stor mundfuld, når man skal starte sin egen praksis. Eller når man når pensionsalderen, men gerne vil fortsætte.
Heino Knudsen (S), formand, Region Sjælland
Lægerne får også et højere honorar for at drive klinik i lægedækningstruede områder.
Annonce
- Men det har heller ikke virket, siger regionsrådsformanden.
- En praktiserende PLO-læge er jo egentlig en privat erhvervsdrivende, men alligevel har vi et tæt samarbejde. Hvis de har en klinik alene, aflaster vi dem med at dække ind, når de holder ferie. Hvis de ønsker at tage en fridag eller har brug for hjælp med at tage telefonen nogle timer en fredag eftermiddag, så bruger vi regionens nærklinikker til det. Vi er helt åbne for de forskellige muligheder, siger han og tilføjer, at der er kontakt på ugentlig basis mellem Region Sjælland og PLO og generelt mange områder, hvor man kan arbejde sammen.
Der skal være læger nok
De nyuddannede læger, der ikke har mod på at starte egen praksis, kan blive ansat af regionen i en nærklinik, indtil de er trygge ved at starte selv.
De kan også indgå i en delepraksis, og derudover arbejder regionen grundlæggende med at tilbyde praktiserende læger endnu bedre muligheder for at forske.
Det her er det problem, hvor vi har sat allerflest tiltag i gang for at finde en løsning. For det er en kæmpe udfordring med den geografiske ulighed, vi kæmper med.
Heino Knudsen (S), formand, Region Sjælland
Regionen kan tilbyde dem en opstartspakke med revisorbistand, hjælp til ledelsen, når der skal ansættes personale, og hjælp til økonomi og drift.
- Vi er meget opmærksomme på, at det er en stor mundfuld, når man skal starte sin egen praksis. Eller når man når pensionsalderen, men gerne vil fortsætte.
Men Heino Knudsen anerkender også, at det ikke er nok.
For man kan sætte nok så meget i gang forgæves, hvis der ikke er læger nok. Derfor er han glad for, at der også er en national strategi. Blandt andet om simpelthen at uddanne flere læger. Men da studiet er temmelig langt, går der tid, før det kan ses.
- Jeg slipper ikke det her, for det er ikke rimeligt for borgerne og de enkelte lokalområder, at der ikke er let adgang til læger. Vi skal fortsætte, og vi må ikke slippe det her fokus, før vi er fuldt dækket ind.
Seneste artikler
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mobning i byrådet: - Jeg kan godt genkende tonen
Mest læste artikler
Meget vand på kørebane spærrer spor
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet