- Det her er penge til sjov
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Borgmester forsikrer nu byjubilæumsfolk om, at støttekroner er uden krav.
I gårsdagens avis fik tildelingskriterierne for de 400.000 kroner fra kommunen til byjubilæerne næste år hård kritik.
Læs den historie her: Kritik af krav til byjubilæums-pulje
En af avisens faste læsere, Lollands borgmester Holger Schou Rasmusen (S) reagerer nu på kritikken.
- De 200.000 kroner, som hver af de to byer har fået, er fuldstændigt til fri leg. Vi har valgt at give den ekstrabevilling, netop fordi der også skal være mulighed for at lave noget, der er sjovt og anderledes, siger borgmesteren.
Han siger, at det eneste kriterie, kommunen gerne vil beholde, er kravet om en vis egenbetaling.
- Det vil vi gerne have, så det ikke bare bliver kommunen, der betaler et helt arrangement. Men ud over det, kommer disse penge ikke med nogen binding.
Borgmesteren vil gerne “tage en dialog” med de to styregrupper i henholdsvis Maribo og Nakskov, hvis de er i tvivl om, hvad der følger med af krav.
- Det er ikke meningen, at det her skal styres stramt. Selvfølgelig kan vi ikke bryde lovgivningen, så hvis der er noget af den slags, så skal det være i orden. Men ellers er der ikke noget til hinder for, at man bruger det, som man vil. De kan vælge at bruge støtten til et stort arrangement eller mange små. Det skal vi slet ikke blande os i.
Du kan læse hvori misforståelsen opstod i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker