Det hitter at gøre noget for andre
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Brandvæsnet fik 15-20 nye frivillige i 2015 uden at lave hvervekampagne.
Torsdag aften takkede Lolland-Falster Brandvæsen sine ansatte for indsatsen ved den årlige nytårsparole. Og der var lidt flere at takke i år. I 2015 oplevede brandvæsnet en tilgang på 15-20 frivillige.
- Det er jo ikke fordi, vi har kørt massive hvervekampagner. Den direkte kontakt virker bedre. De kommer, fordi de kender nogle af de frivillige, eller har hørt om os, siger brandchef Finn Antonisen.
Mange af de 151 frivillige - der i 2015 lagde flere end 7.000 timer i samfundets tjeneste - var til parole torsdag, og hyggede med brandvæsnets øvrige ansatte. Netop kammeratskabet er tilsyneladende dét, der gør jobbet populært.
- Selvfølgelig er der ønsket om at gøre noget godt for andre og hjælpe til i samfundet. Men langt hen ad vejen er det fordi, vi kan tilbyde dem spændende opgaver. Og så er der kammeratskabet. Vi i den faste stab prøver at give vores frivillige de bedste vilkår. Vi sætter tid af til en kop kaffe, når de kommer forbi. Og de bruger os også til at spille bold op af, når det gælder andre ting - som private problemer. Det er da en kæmpe tillid at få vist, siger Finn Antonisen.
Han pointerer, at der altid er plads til flere frivillige, og at alle kan bruges til noget.
Du kan læse mere fra torsdagens nytårsparole hos brandvæsenet, hvor samfundets grundpiller blev takket, i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet