Det kan blive dyrt at glemme at forny Rejsekort
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Mange Rejsekort udløber den kommende tid. Og kunderne skal selv sørge for at få et nyt kort.
I tusindvis af Rejsekort udløber i løber af de næste måneder.
Det er nu fem år siden, at Rejsekort blev betalingsmiddel i den offentlige trafik på Sydsjælland og Lolland-Falster. Og nu er de første kort ved at skulle fornys.
Faktisk skal mere end 15.000 brugere have nyt kort inden juli, skriver Sjællandske.
Og man skal selv sørge for fornyelse.
- Vores tilgang til det er, at vi ikke vil ende med at sende en masse nye kort ud med et gebyr på 50 kroner oven i. Der er kunder, der ikke vil have kortet fornyet, så derfor gør vi det på den her måde, siger Bjørn Wahlsten, administrerende direktør i Rejsekort A/S til Sjællandske.
Kunder, som har et personligt eller et flex-rejsekort, får besked om, at deres rejsekort er på vej til at udløbe. Mens kunder med anonyme Rejsekort selv skal holde øje med udløbsdatoen. Det er cirka en tredjedel af kunderne, skriver Sjællandske.
Datoen kan tjekkes ved at kortet ved at lægge kortet i en rejsekortautomat på den nærmester togstation. Alternativt kan man kontakte et salgssted eller Rejsekorts salgssteder.
Når man skal forny sit Rejsekort kan det gøres på Rejsekort.dks selvbetjeningsside, hvor man kan bestille et erstatningskort. Og ved bestillingen skal man i øvrigt huske, at tilvælge at beholde sit nuværende kort indtil et nyt kort er klar.
Gør man ikke det bliver det nuværende kort lukket øjeblikkeligt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker