Det lysner for lollandsk økonomi
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Den kommunale udligning giver Lolland Kommune 46 millioner kroner mere end ventet
Indenrigsministeriet sendte 30. juni udligningspenge ud til de danske kommuner. Og der blev sendt mere til Lolland Kommune, end politikerne i den trængte kommune forventede.
- Netto har vi fået 46 millioner kroner mere i tilskud end forventet i budgetoplægget før sommerferien. Det fordeler sig med 21,7 millioner mindre på skatter. Men 68 millioner mere på tilskud og udligning, fortæller kommunaldirektør Thomas Knudsen.
Mange års krise har gjort embedsværk og politikere i kommunen forsigtige. Men der anes forsigtig optimisme i begge lejre.
- Umiddelbart er jeg lettet og glad over, at den første runde ser bedre ud end forventet. Nu håber jeg, at al snak om at sende regninger til Indenrigsministeriet stopper. For det er da den sikre måde at undgå at få penge på, siger viceborgmester Henrik Høegh (V).
Kommunaldirektøren pointerer, at de ekstra millioner kroner ikke betyder, at Lolland Kommune nu får fede tider og fest på bordene.
- Billedet lige nu er, at 2018 og 2019 bliver bedre på indtægtssiden end det, vi har set de sidste par år, hvor det har set rigtig sort ud. Men vi har stadig store udfordringer på udgiftssiden.
Henrik Høegh vil derfor gå i dialog med sine byrådskollegaer om at undlade at afdrage på kommunens gæld for i stedet at investere i anlæg og erhverv.
Læs hvad Lolland Kommuner planlægger at bruge de ekstra penge til i onsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde