Det minder meget om foråret
De nye coronarestritioner, der træder i kraft fredag kommer til at ramme restaurationsbranchen på Lolland-Falster hårdt, vurderer forretningsudvikler Claus Madelung, Business Lolland-Falster. Arkivfoto
Forretningsudvikler: - Det er ikke er spørgsmål, om der er nogle, der drejer nøglen om. Det er et spørgsmål om, hvor mange.
Nedlukningen, der træder i kraft fredag på Lolland-Falster, minder meget om forårets nedlukning.
De nye coronarestritioner, der træder i kraft fredag klokken 16 og gælder foreløbig til og med 3. januar, kommer til at ramme restaurationsbranchen på Lolland-Falster hårdt.
Det vurderer forretningsudvikler Claus Madelung, Business Lolland-Falster.
- Det, der sker nu, minder meget om det, der skete i foråret. For hele restaurationsbranchen har julemåneden en stor omsætningsmæssig betydning, konstaterer han og vurderer, at der på nuværende tidspunkt er flere likviditetsmæssige tyndslidte virksomheder i branchen, end tilfældet var før nedlukningen i marts.
- Det er ikke er spørgsmål, om der er nogle, der drejer nøglen om. Det er et spørgsmål om, hvor mange, slår han fast.
Business Lolland-Falster har siden marts måned tilbudt lokale virksomheder hjælp og rådgivning via erhvervsfremmeorganisationens corona-hotline på telefonnummer 29668718.
- Vi vil helt sikkert igen trække på det netværk, vi har blandt lokale revisorer og advokater, siger Claus Madelung og minder også om, at Erhvervshus Sjælland også tilbyder gratis rådgivning.
- Jeg kan kun opfordre til at gøre brug af de muligheder, der er for sparring og rådgivning, lyder det fra Claus Madelung.
Læs mere i Folketidende fredag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker