Foto: Anders Knudsen, arkivfotoAnders Knudsen, arkivfoto
Programmet for Dronningens besøg i juni er nu klar.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
I Lolland Kommune har man arbejdet på, at få sat et program sammen, hvor så meget som mulig, præsenteres for majestæten.
26 ½ time kommer Dronningen Margrethes besøg til at vare på Lolland, når hun onsdag den 1. juni kommer sejlende med Dannebrog og lægger til kaj i Nakskov.
Og besøget kommer til både at rumme natur, erhverv, kunst og besøg på Bo- og Rehabiliteringscenter. Dertil en sejltur med et noget mindre skib end Dannebrog.
Borgmester Holger Schou Rasmussen er stolt over, at få mulighed for at vise kommunen frem, for Dronningen.
- Vi er beæret og stolte over muligheden for at få lov til at præsentere vores dejlige del af landet for Dronningen. Derfor har vi også i samarbejde med Kongehuset anstrengt os for at sammensætte intet mindre end et fantastisk program, siger borgmesteren.
Annonce
- Det bliver to dage, hvor Dronning Margrethe vil møde rigtige gode repræsentanter for, hvad Lolland er, og hvad Lolland kan, og hvor der også bliver rigtig god mulighed for kommunens borgere for at tage del i den fest, som besøget vil være, siger Holger Schou Rasmussen.
Tidspunkter for de enkelte arrangementer og nærmere beskrivelse forventer Lolland Kommune, at offentliggøre et par uger før besøget.
Den 1. juni kl. 10.00 lægger Kongeskibet Dannebrog til kaj ved Toldboden i Nakskov Havn. Herefter går turen til:
Hestehovedet. Her vil der bl.a. være fremvisning af modeller for kommende udsigtstårn, orientering om Nakskov Fjord og præsentation af Lolland-Falster Lovestorm. Det almennyttige boligbyggeri Søhusene i Nakskov. Frederiksdal Kirsebærvin med efterfølgende frokost. Reventlow-Museet Pederstrup. Dodekalitten ved Kragenæs. Virksomheden East Metal i Nakskov.
Dagen slutter tilbage på Nakskov Havn, hvor der om aftenen vil være underholdning på havnen, og hvor Dronningen vil være vært ved reception på Kongeskibet.
Den 2. juni er programmet: Det økologiske gods Knuthenlund. Bo- og Rehabiliteringscenteret Søndersø i Maribo. Sejltur på Klostersøen i Maribo.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub