Dialogen med flygtninge starter på Lolland
Første informationsmøde for flygtninge blev afholdt i går, hvor borgmesteren bød velkommen.
Der var bred enighed om, at man var kommet godt fra start, da man i går havde afviklet det første af fire informationsmøder for nytilkomne flygtninge i Lolland Kommune.
50 inviterede flygtninge, ankommet i 2015, mødte op i bibliotekets mødesal i Nakskov til et møde arrangeret af Jobcenter Lolland med borgmester Holger Schou Rasmussen og formanden for kommunens integrationsråd, Muj Berisha som værter.
Borgmesteren bød de nye bebeboere velkommen og oplyste om kommunen og de forhåbentligt lyse udsigter til flere arbejdspladser, som kommer, når verdens største byggeplads etableres i Rødby med Femern-tunnellen, og at også de nye borgere får mulighed for beskæftigelse.
Holger Schou Rasmussen understregede desuden, at det vigtigste, man som flygtning kan gøre for at få et liv på Lolland, er at lære sproget og at forsøge at etablere sig på arbejdsmarkedet.
- Ud over arbejdet er det også en god ide, at blande sig i kommunens rige foreningsliv, for at lære dansk blandt danskere.
Og så fremhævede borgmesteren, at Lolland har 100 års traditioner for at tage imod fremmede. Først polakker, dernæst flygtninge fra Eksjugoslavien og nu mange syriske flygtninge.
Læs mere om informationsmødet i onsdagens avis.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned