DMI ændrer sne-varsler
Gedser. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
OPDATERET 15.57: Varslet om snestorm er nu afblæst i den ene af de lokale kommuner og forlænget i den anden.
DMI har tirsdag ved 12.45-tiden ændret i deres varsel om snestorm over Lolland-Falster, som blev udsendt mandag.
I den seneste udgave er varslet for Lolland Kommune nedjusteret til kategori 1, som er såkaldt "voldsomt vejr". Varslet er senere tirsdag eftermiddag desuden blevet ændret i varighed, så det nu udløber klokken 03. Det lyder nu på, at man venter en frisk vind til kuling fra øst, som sammen med let snefald eller løs sne kan forårsage snefygning.
Dermed er der altså ikke længere noget varsel ude om snestorm i Lolland Kommune.
Det er der dog fortsat i Guldborgsund Kommune, og her er det tilmed blevet forlænget med tre timer, så det nu står til at udløbe klokken 18 i morgen onsdag.
Derudover er der ikke de store ændringer i forhold til det varsel, der blev sendt ud mandag. Man venter fortsat frisk vind til kuling fra nordøst kombineret med snefald.
Ifølge varslet kan der falde mellem 10 og 15 centimeter i løbet af seks timer og sammenlagt henover hele perioden kan der komme 15-25 centimeter.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde