DMI FORLÆNGER VARSEL OM ISSLAG

Isslag forekommer typisk et par gange hver vinter, ofte kun i dele af landet, og kun sjældent i kraftig form. Til gengæld er det rigtig farligt, når det kommer, fordi overfladerne bliver spejlglatte alle steder på meget kort tid.

For at isslag kan dannes, stilles der store krav til atmosfærens sammensætning.

Der skal være koldt ved jordoverfladen, og varm luft skal komme ind i de højere luftlag - ind over det kolde bundlag. Med denne lagdeling af luften kan regndråber fra det varme lag falde ned gennem et koldt lag sidst i faldet mod overfladen, hvor regndråberne igen bliver kølet ned.

I særlige tilfælde bliver regndråberne kølet af til underafkølede dråber på deres rejse ned gennem det kolde bundlag. I en underafkølet dråbe er vandets temperatur under nul grader, men er trods det ikke frosset til is.

Når disse dråber rammer jorden eller en anden overflade, fryser de omgående til is og danner et lag helt klart is på overfladen. Da dråberne falder på hele overfladen, bliver der lynhurtigt dannet et helt sammenhængende lag af klar is på hele overfladen, og så bliver det meget glat at færdes på.

Kilde: DMIs hjemmeside