DMI: Mulighed for en lille smule julesne
Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Free/Colourbox, arkivfoto
I løbet af i dag, lillejuleaftensdag, vil der falde lidt slud og tøsne over Lolland-Falster, men det er tvivlsomt, hvor meget der ligger juleaftensdag.
Det kan ikke udelukkes, at vi nogle steder på Lolland-Falster kan få noget, der minder om en hvid jul i år. Men man skal nok ikke sætte næsen for højt op efter, at den bliver så hvid, at man kan komme ud på ski og kælk.
Torsdag formiddag lyder meldingen fra DMIs vagthavende meteorolog Bolette Brødsgaard, at der vil komme noget nedbør i dag, lillejuleaftensdag. Det skulle begynde cirka midt på dagen - ved 10-tiden var der dog meldinger om, at det allerede er begyndt i Nysted.
Men da temperaturen ligger lige omkring frysepunktet, vil nedbøren primært falde som slud eller tøsne.
Det vil fortsætte stille og roligt hele eftermiddagen og til et stykke ud på aftenen ifølge Bolette Brødsgaard.
Man skal derfor også være opmærksom på, at der kan være glat visse steder, hvis man bevæger sig udenfor i trafikken.
- Det er lidt på vippen, hvor meget sne, der bliver liggende, men noget hvidt vil der nok ligge visse steder juleaftensdag, fortæller hun.
Og netop juleaftensdag skulle det for det meste holde tørt. Temperaturen kommer til at ligge omkring eller lige over frysepunktet, så det kan ikke udelukkes, at en del af den sne, som måtte være faldet, vil smelte igen i løbet af dagen.
Første og anden juledag ser begge ud til at blive dage med tørt og klart vejr, så vi også får solen at se. Temperaturerne ventes begge dage at ligge under frysepunktet, så det bliver også et par kolde dage.
Når juledagene er ovre, ser det ud til, at skyerne og plusgraderne vender tilbage igen, lyder meldingen fra DMI.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde