DMI: RISIKO FOR KRAFTIG REGN OG SKYBRUD OVER LOLLAND-FALSTER
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Natten til lørdag og det meste af lørdagen kan gå hen at blive en våd omgang på Sydhavsøerne - måske endda rigtig våd nogle steder.
Ifølge kalenderen er det snart slut med sommeren for i år - og det ser ud til, at vejret følger kalenderen. Der er i hvert fald ikke meget sol og sommervejr over det risikovarsel, som DMI udsendte kort før klokken 6.30 fredag morgen.
Her varsler man lokale skybrud og torden i store dele af Jylland og på Fyn fredag, og i løbet af natten til lørdag og det meste af lørdagen fortsætter regnvejret mod øst.
Umiddelbart ser det dog ikke ud til at blive helt så slemt, når det når frem til Lolland og Falster. Her er der "kun" tale om en risikomelding, men derfor kan det godt blive en våd start på weekenden alligevel.
Ifølge DMI er der risiko for kraftig regn og lokale skybrud i begge de lokale kommuner gældende fra klokken 1 natten til lørdag og frem til klokken 17 lørdag eftermiddag. Her kan der ifølge meteorologerne risiko for, at der kan falde mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer - og mere end 15 millimeter på en halv time, som er definitionen på et skybrud.
Inden vi når så langt, kan vi se frem til en temmelig skyet, men lun fredag uden nedbør, hvor temperaturen først på eftermiddagen kan nå helt op i underkanten af 27 grader på Lolland og 25 grader på Falster.
De kommende dage ser også mere grå ud, end vi har været vant til længe, og temperaturerne bevæger sig ned i underkanten af 20 grader som det højeste ifølge DMIs prognoser.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker