Dodekalitten på indkøb i Sverige
Foto: Torben Skab
Torben Skab
135 tons granit på vej til Danmark. Travlt med at nå det hele inden dronningens besøg.
Stor, større størst.
Fonden Dodekalitten har lige været på storindkøb i Sverige og sikret sig yderligere 135 tons granit til at fortsætte arbejdet på Dodekalitten i Ravnsby Bakker ved Kragenæs.
Det drejer sig om to granitblokke på 65 og 70 tons, der skal blive til yderligere to figurer, oplyser fondens formand, Jon Krabbe.
Han var selv i Sverige sammen med billedhugger Thomas Kadziola og fondsmedlem Torben Skab, der som entreprenør står for den tunge transport til Danmark.
Den ene blok skal, uforarbejdet, opstilles i Dodekalit-cirklen inden dronningen 1. juni afslører den tredje og nyeste figur.
Den anden sten køres til Herritslev, hvor Thomas Kadziola går i gang med at hugge endnu et ansigt.
Der arbejdes under et vist tidspres for at få den store transport gennemført inden dronningebesøget.
Formentlig kan transporten først foregå om små to uger. Der er 656 kilometer fra Lolland til stenbruddet Hallinden, og der skal næsten indhentes en tilladelse for hver bro undervejs.
Den utilhuggede sten og den, som dronningen skal være med til indvielsen af, opsættes kort før 1. juni, og indvielsen planlægges at blive en folkefest.
Den Kongelige Livgarde deltager sammen med lurblæsere fra Roskilde og Lolerkoret. Kommunen har istandsat stien op til stedet, og det bliver den eneste adgangsvej den dag.
Læs mere om det tunge køb lørdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet