Dødelighed på Nykøbing Sygehus stiger
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Fem patienter mere end forventet døde på Nykøbing Sygehus i løbet af de første tre måneder af året.
Efter en periode med faldende dødelighed på Nykøbing Sygehus, er det såkaldte HSMR-tal igen steget lidt.
I slutningen af 2012 lå tallet på 97. Nu er det i den seneste måling, der dækker første kvartal af i år, steget til 103.
Det betyder ifølge Region Sjælland, at der i løbet af de tre første måneder af året er fem patienter flere end forventet, der er døde på Nykøbing Sygehus.
Når tallet ligger på 100, dør der præcis det antal patienter, man statistisk kan forvente.
Tilbage i vinteren 2011 lå tallet for Nykøbing Sygehus helt oppe på 145.
- Vi er meget opmærksomme på udviklingen, men dette udsving er så lille, at det ikke giver anledning til bekymring, siger Region Sjællands sundhedsfaglige chef Preben Cramon og uddyber:
- Nykøbing Sygehus gør et flot og fint arbejde på alle de indsatsområder, som vi ved, er afgørende for sikkerheden på sygehuset, siger han.
- Der er ikke noget at udsætte på sygehusets indsats. Men fem dødsfald er selvfølgelig altid fem for mange, understreger Preben Cramon.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker