Døgnåben linje for vandværksbrugere
Vandet fra Maglebrænde Vandværk må stadig kun bruges til toiletskyl. Drikkevand kan hentes ved tanke. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Efter spildevandsledning blev koblet på drikkevandsledning har kommune oprettet døgnåben forbrugerlinje.
Vandforureningsproblemet i Maglebrænde omfatter nu 152 husstande.
152 ejendomme, der er tilkoblet Maglebrænde Vandværk, er i øjeblikket ramt af forurening af drikkevandet. Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra Maglebrænde Vandværk og Guldborgsund Forsyning om udviklingen i forureningssagen.
Baggrunden for drikkevandsforureningen er, at en ekstern entreprenør i forbindelse med arbejdet på en tryksat spildevandsledning ved en fejl fik koblet spildevandsledningen på en drikkevandsledning.
10 ejendomme er hårdt ramt
Fejlen bevirkede, at urenset spildevand kom ind i drikkevandsforsyningen, hvilket har ramt alle ejendomme, der er tilsluttet Maglebrænde Vandværk. Heraf er cirka 10 ejendomme særligt hårdt ramt.
Påbuddet om ikke at anvende vand fra vandhanen gælder dog i hele vandværkets dækningsområde. Siden forureningen blev kendt, er der etableret nødforsyning ved vandværket via palletanke, så forbrugerne kan hente rent vand til forbrug, ligesom landbrugsejendommene er sikret vand til dyrene.
Selve fejlen er afhjulpet, og alle ledninger gennemspules i øjeblikket, og der tages dagligt prøver til kortlægningen af forureningens omfang og udvikling.
Guldborgsund Forsyning etableret en døgnåben forbrugerlinje, hvor spørgsmål kan afklares. Nummeret er 4187 6912.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde