Dokumentar følger historien om Jernmanden fra Rødby
arkiv.
TV2 viser i aften dokumentaren “Jernmandens fald” om cykelrytteren Anders Tesgaard, der i 2015 var ude for en trafikuheld i forbindelse med sin deltagelse i cykelløbet "Race Across America".
Klokken fire om natten 25. juni 2015 blev Anders Tesgaard kørt ned af en bil, da han var ved at gennemføre Race Across America - verdens hårdeste cykelløb, for tredje gang.
I dokumentaren medvirker tre af Anders Tesgaards venner, der alle var en del af teamet, som skulle hjælpe ham gennem ekstrem-cykelløbet.
De fortæller historien om drømmen, arbejdet for at gennemføre, og dramaet den sene nattetime på hovedvejen US Route 50 ved Doddridge County i Kansas. Og de fortæller om den svære tid efter ulykken.
Med en fart på 96 kilometer i timen blev Anders Tesgaard, der lå på en tredjeplads i løbet, ramt af en uopmærksom bilist i en pickuptruck. Han rejste sig ikke igen.
Lægerne melder nu, at alt håb om normalt liv er ude for den 43-årige atlet. Han ligger ifølge dokumentaren i vegetativ tilstand på et rehabiliteringscenter.
Tesgaard var længe indlagt på et hospital i Morgantown, West Virginia, og blev siden flyttet til Danmark, hvor han uden evne til at kommunikere med omverdenen nu befinder sig på et rehabiliteringscenter i Varde.
Han får sondemad, og ingen ved, om han opfatter noget af det, der foregår omkring ham, skriver Ekstra Bladet.
Dokumentaren om Tesgaards liv og ulykke sendes torsdag klokken 20.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker