Dømt for drabet på Dølle: Nu er dommen faldet
Gerningsmanden bag drabet på Dølle-markedet i 2022 har nu fået sin straf. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En mand dømt for drab på Dølle-markedet sidste år fik i dag sin endelige straf.
Den nu 30-årige mand Niklas Kim Petersen, som på sidste års marked i Døllefjelde stak 32-årige Deniz Köktas ned, så han døde, fik tirsdag formiddag endelig sin straf ved Retten i Nykøbing.
13 års fængsel lød det, da dommen faldt lidt over kl. 11 tirsdag.
Når straffen blev på tretten år, skyldes det, at manden havde en reststraf, som blev lagt oveni denne straf for drab.
Det tog dog ikke mange betænkningsminutter for forsvaret, inden det blev besluttet, at dommen blev anket på stedet til frifindelse eller formildelse.
Niklas Kim Petersen har erkendt, at det var ham, der stak, men han har hele tiden nægtet sig skyldig i drab og har fastholdt, at han handlede i nødværge og ikke havde til at hensigt, at nogen skulle dø. Det er tidligere kommet frem i retten.
Han vil fortsat sidde varetægtsfængslet.
Den nu dømte blev allerede i starten af marts måned kendt skyldig i drab på den 32-årige, som han kom op at toppes med på markedets parkeringsplads 13. maj sidste år.
På vej hjem efter en dag på markedet kom det til en sammenstød mellem de to, og det endte med, at den 29-årige stak den 32-årige i brystet med en foldekniv, som gerningsmanden havde købt på markedet.
De to mænd kendte hinanden i forvejen, men et endeligt motiv er aldrig blevet fastslået.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned