DR Ramasjang sender live fra Maribo

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

DRs børne- og ungdomskanal kommer til Maribo på onsdag, hvor de sender direkte fra biblioteket fra klokken 18. Her skal børn fra HMH Maribo og Team Elnegaard dyste i RamaChancen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke hver dag, at der bliver sendt direkte tv fra Maribo. Men på onsdag klokken 18 kan alle med adgang til DRs børne- og ungdomskanal Ramasjang se en række lokale børn dyste mod hinanden i quizzen RamaChancen i forbindelse med programmet Live fra Ramasjang.

Ifølge Lolland Kommunes hjemmeside vil deltagerne i RamaChancen være børn fra håndboldklubben i Maribo (HMH) og et dicohold fra danseskolen Team Elnegaard i Sakskøbing.

På grund af den direkte tv-udsendelse lukker biblioteket allerede klokken 16 på onsdag i stedet for klokken 18.