Drøm går i opfyldelse for NFH-piger
Jakob Larsen jubler over pokalsejr over Randers. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix, arkivfoto
John Randeris/Ritzau Scanpix, arkivfoto
Lykkelige spillere og træner efter triumfen mod Randers i Final4-semifinalen.
NFH har her til eftermiddag spillet sig i sin første pokalfinale nogensinde. Det skete med de overbevisende cifre 37-18 over Randers.
Fløjspiller Lærke Nolsøe var forrygende med ti scoringer og for hende, var det en drøm der gik i opfyldelse.
- Det er det eneste jeg ikke har prøvet i dansk håndbold, så det glæder jeg mig helt vildt til, sagde hun og satte ord på kampen.
- Vi spiller fejlfrit i de første 45 minutter hvor alt lykkedes for os, og så er den gode start hvor de jo ikke scorer før der står 7-0 jo med til at give os helt vildt meget selvtillid, som vi bygger videre på kampen igennem.
Målvogter Cecilie Greve startede forrygende og det forplantede sig til resten af forsvaret mente hun.
Forsvaret står fantastisk, og de mister jo nærmest modet til at gå på ret hurtigt i kampen, mente keeperen, der kan se frem til sin anden pokalfinale.
- Om det er Odense eller Team Esbjerg vi skal møde er ligegyldigt. Vi har en chance mod begge hold, mente hun.
Træner Jakob Larsen troede nærmest ikke sine egne øjne, da han i løbet af anden halvleg kiggede op på måltavlen.
- Det var jo helt surrealistisk at vi kunne føre med 20 mål. Det havde jeg bestemt ikke regnet med, sagde træneren, der gav forsvaret stor cadeau.
- Defensiven er fundamentet for sejren. De kom jo ikke til noget som helst, og mistede lysten ret hurtigt. Det var tydeligt at mærke, sagde træneren, der helst vil møde Odense i finalen i morgen.
- Selvfølgelig holder jeg med Odense og Kamilla (hustruen Kamilla Kristensen, red.), men også fordi jeg tror vi har en chance mod dem. Team Esbjerg har hjemmebane og vil alt andet lige være en sværere modstander på deres egen bane, lød det fra Jakob Larsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde