Dronning Margrethe beholder sin dronningetitel
- Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede farvil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn Kronprins Frederik, sagde Dronningen i sin nytårstale søndag aften. (Arkivfoto).
Ritzau Scanpix/Reuters
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary vil efter 14. januar bære titlen som kongen og dronningen af Danmark
Dronning Margrethe beholder sin dronningetitel efter 14. januar, hvor hun træder tilbage som Danmarks regent.
Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse tirsdag.
Det vil sige, at Danmark får to dronninger: Dronning Margrethe og dronning Mary.
Det samme var tilfældet for dronning Margrethes mor, dronning Ingrid, som efter kong Frederiks død fortsatte med at bære titlen dronning.
Tidligere har der været eksempler på at danske dronninger, når deres mand døde, blev kaldt enkedronninger.
I en tidligere pressemeddelelse tirsdag oplyser kongehuset tilmed, at der bliver oprettet et nyt hof ved navn "Hendes Majestæt Dronning Margrethes Hof”.
Når kronprins Frederik søndag 14. januar overtager den danske trone, bliver hans titel Hans Majestæt Kong Frederik 10.
Kronprinsesse Mary vil fra det samme tidspunkt at regne være Hendes Majestæt Dronning Mary.
Kongeparret vil fremover bære titlen som kongen og dronningen af Danmark.
Prins Christian bliver tronfølger og omtales fremover som Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned