Dronning Mary deler særligt billede af sin far
Dronning Mary har fødselsdag i dag, mandag. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Dronning Mary fylder mandag 52 år. Meget er som det plejer, men noget er helt nyt for dronningen
Allerede tidligt mandag morgen har man kunnet se flag vaje i vinden på toppen af bybusserne i Danmark i anledning af dronning Marys fødselsdag.
Mens busserne kipper med flaget, fejrer kongehuset Danmarks nye dronning med et nyt billede af dronningen og hendes far, John Donaldson, på det sociale medie Instagram.
Det er dronningen selv, der i forbindelse med sin fødselsdag, hvor hun fylder 52 år, har valgt billedet med sin far. Billedet er taget af hendes søn prins Vincent i december, da kongefamilien var i Australien.
Det er dronningens første fødselsdagsfejring med sin nye titel som dronning. Det betyder dog ikke, at flagene på busserne er en stor overraskelse. Også som kronprinsesse har dagen været en national flagdag.
Men en ting er helt ny.
Dronning Mary får kanonsalut for første gang nogensinde mandag klokken 12.
Det er en gammel tradition, at der affyres kanonsalutter, når landets respektive konge eller dronning har fødselsdag. Derfor er det først i år, at dronning Mary får en kanonsalut fra Kronborg Slot.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker