Dronningen besøgte Falster efter sygeorlov: Takkede nej til hjælp
Dronning Margrethe tog selv trappen op til hovedbygningen på Corselitze. Foto: Bjarne Arildsen
Bjarne Arildsen
Dronning Margrethe besøgte mandag Corselitze på sit årlige besøg for at underskrive regnskabet.
Dronning Margrethe er tilbage i fin form, efter at hun tidligere i år faldt og slog sig.
Det var helt tydeligt under hendes besøg mandag på Corselitze, hvor hun var til det årlige regnskabsmøde hos Det Classenske Fideicommis.
Klokken 12.50 rullede hendes kronebil op foran hovedbygningen, og her stod hun ud og hilste på bestyrelsesformand Jon Stokholm, som tog imod.
- Velkommen, Deres Majestæt. Det er godt, at De stadig vil være hos os, sagde formanden til dronningen, som har beholdt sit hverv som protektor for fideicommiset.
Derefter fulgtes de to ad op af trappen til hovedbygningen med dronningen forrest.
- Vil De have en hånd, spurgte Jon Stokholm, men det afslog Dronning Margrethe, der klarede sig med en stok.
Derefter gik de ind i hovedbygningen for at spise frokost og senere holde møde med bestyrelsen for fideicommiset.
Under dette møde underskrev dronningen som netop protektor det seneste regnskab for fideicommiset, inden hun igen forlod Corselitze.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker