DYREDRAB: - DER VIL VÆRE EN STØRRE RISIKO FOR AT BLIVE FANGET
I maj fandt en lokal landmand en nedskudt havørn i Østofte. Drabet på rovfuglen er ikke opklaret. Foto: Dansk Ornitologisk Forening
Foto: DOF, FT
Særlig politienhed, som skal efterforske dyredrab, vil have en forebyggende virkning, mener lokalafdeling af Danmarks Naturfredningsforening.
En særlig politienhed, som skal efterforske drab på fredede dyrearter.
Det har Danmarks Naturfredningsforening foreslået.
På Lolland har der i nyere tid været to eksempler, hvor havørne er blevet dræbt og forgiftet.
I maj blev der fundet en nedskudt havørn i Østofte.
I 2017 led en havørn kvælningsdøden. Den havde spist et stykke kød i Søllested Skov, der var forgiftet med nervegiften carbofuran.
Ingen af de to sager er opklaret.
For let at slippe fri
Ole Westerholt Jørgensen er formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening på Lolland.
Han er sikker på, at en sådan særlig politienhed vil virke forebyggende.
- Bare det fænomen, at det bliver meldt ud, at der er sådan en enhed, vil jo sætte præcedens: Nu gør vi det ikke mere, siger Ole Westerholt Jørgensen.
Han mener, at det har været lidt for frit og let at slippe helt fri.
- Der vil være en større risiko for at blive fanget, forklarer Ole Westerholt Jørgensen.
Dokumentar om dyredrab
Ikke kun naturfredningsforeningen har fokus på opklaringen af dyredrab.
Søndag kan man i en DR Dokumentar følge en tidligere drabschef og en journalist, som efterforsker drabet på fire havørne og en rød glente.
De blev fundet dræbt på Tåsinge i 2020.
Strafferammen for at dræbe fredede dyr er i dag på to år.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde