Dyrehandlen kan snart være fortid

arkiv. Foto: KIRKHOLT PHOTO/POLFOTO

Der bliver længere mellem dyrehandlere med levende dyr. På Lolland-Falster er der i dag blot to butikker. Brancheformand spår, at det snart er helt slut.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis familien skal have en kanin, så skal man en tur forbi den lokale dyrehandel. Sådan har proceduren været i årevis, men noget tyder, at den model snart kan være fortid.

Antallet af dyrehandlere, der handler med levende dyr som kaniner, fisk og hamstre er nemlig kraftigt faldende.

På Lolland-Falster er der i dag to forhandler af kæledyr tilbage, hvor der tidligere var seks. De to er Børgensens dyrehandel på i Maribo og Bonnie Dyrecenter i Guldborgsundcentret.

Ifølge Peter Børgesen, der er indehaver af Børgensens dyrehandel, skyldes faldet i dyrehandlere de stigende restriktioner i forhold til dyrepleje, karantæne og uddannelse.

- Der er kommet meget strenge krav til professionelle dyrehandlere. Disse regler bliver imidlertid ikke håndhævet over for private, der sælger kæledyr. Det kan være med til at presse branchen, siger Han.

Den opfattelse bakkes op af dyrehandlernes brancheforeningen, der oplyser til Helsingør Dagblad, at de danske dyrehandlere i dag kun står for højst 20 procent af de samlede salg af kæledyr herhjemme.

Men det er ikke blot et lokalt fænomen. Ifølge formand for dyrehandlernes frivillige brancheforening Fokus på Dyr, Dan Nürnberg, er antallet af dyrehandlere på 15 år faldet fra omkring 500 til omkring 100 butikker, og hvis han skal spå om fremtiden, så vil det inden for en overskuelig årrække være helt slut med dyrehandlere i Danmark. Han peger på en dalende interesse hos de unge som en anden forklaring på faldet.

- De unge er mere optagede af at pleje sig selv, og dyrke internet og skærmkultur, end at passe en kanin i haven. Det er en skidt udvikling, for al forskning viser, at det at have med levende dyr at gøre er godt for empatien og ansvarsfølelsen, siger han til Helsingør Dagblad.

Hos Børgensens Dyrehandel er der efter 37 år dog ingen planer om at lukke. Ifølge Peter Børgesen er de stigende krav i sig selv positivt nok, så længe der også kommer fokus på private forhandlere.

- Hvis det handler om dyrevelfærd, så giver det ikke mening, så længe folk kan sælge dyr frit fra garagen uden kontrol, siger han.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.